fbpx
62 21 07 63 mail@danartist.dk

Der er ingen tvivl om, at Rottefælden spiller det smukkeste sted i Danmark. Selvom kulden har bredt sig i skoven, er der stadig smukt. Dog glæder alle på Rottefælden sig til det bliver sol og sommer – og ikke mindst gensynet med den lysegrønne skov.

Billetsalget går forrygende, og der er blevet taget godt imod de TV-spots, der er blevet produceret, så selvom holdet allerede er i fuld gang med planlægningen, er det snart tid til at nyde julen.

Da billetsalget blev skudt i gang, blev der afholdt en konkurrence blandt dem der indsendte forudbestillingskort. Vinderen af gavekort på kr. 5.000,- til Gislev Rejser er nu trukket, og den heldige vinder blev Tom Schmidt fra Svendborg.

2020 holdet består af Jan Schou, der er med for 22. gang. Sara Gadborg der er med for første gang, Rikke Buch Bendtsen som er tilbage i Rottefælden efter nogle års pause, Mikkel Schrøder der fik stor succes som debutant i Rottefælden sidste år og sidst men ikke mindst Jens Krøyer, som er kapelmester på 19. sæson.

Revyen spiller fra 4. juni til 15. august 2020, og billetsalget er i fuld gang.
Billetter kan bestilles på www.rottefaelden.dk

Pia Ullehus og holdet bag Rottefælden ønsker alle en rigtig glædelig jul.