Pressemeddelse august 2017

Vi overgår os selv – når vi selv skal sige det! For allerede i går kunne vi præsentere vores 2018-hold for pressen. Hvorfor udskyde præsentationen i flere måneder, når vi kan gøre det allerede nu her i vores dejlige hus, spurgte en glad og stolt revydirektør Pia Ullehus.

Kunstnerisk leder og revyskuespiller i Rottefælden Jan Schou er – selvfølgelig – med til næste år, hvor han kan fejre 20 års jubilæum på stedet. Anne Herdorf, Kim Brandt og de muntre musikanter med Jens Krøyer som ankermand er klar til endnu en gang at møde publikum på scenekanten. De får selskab af skuespiller Christine Astrid Nielsen, der var med i Rottefælden i 2016.

Instruktør i 2018 er lige som i år Carsten Friis.

Billetter til 2018: Rottefældens kommende sæson får premiere 31. maj og slutter den 25. august. Forudbestilling kan ske på mail@danartist.dk eller på telefon 66 14 09 14 eller på hjemmesidens bestillingskort.

2017 slutter 26. august

Årets Rottefælderevy spiller til 26. august, og der kan stadig presses publikum ind – spring ind på hjemmesiden og led efter billetter til den sol over Fyn, der altid er på pletten i Rottefælden, selv om det kniber på himlen.

Så langt så godt – og bagefter var der svensk pølseret!

BREAKING NEWS! Dagen i går sluttede med at Charlies Revygalla´s udsendte Mikkel Schrøder kom forbi og overraskede Camille Rommedahl på scenen med meddelelsen om, at hun er nomineret i kategorien ”Årets talent” – Kæmpe stort tillykke til Camille!

 

Vi er på telefon 66 14 09 14, hvis I har spørgsmål.

Bedste hilsner

Pia Ullehus

revydirektør

Foto: Skovdal og Skovdal, Odense

PRESSEMEDDELELSE 4. november 2016

Rottefælden 2017: Revyen på Fyn er solen bag skyen!

Så spiller klaveret igen i Rottefælden! Vi er helt oppe på tangenterne.

Der var masser af brede grin og ægte hygge hele vejen rundt, da Pia Ullehus præsenterede sit nye revyhold i Svendborg, og samtidig skød billetsalget til næste sæson i gang. Den fynske verdenspresse var valfartet til Restaurant Ærø for at være ”først på pletten” til at møde stjernerne bag Rottefælderevyen 2017.

Holdet består af:

Jan Schou: For 19. gang spiller og kreativ leder i Rottefælderevyen. Revy er en sjov og vidunderlig genre, synes Jan, og han elsker den intensitet og samspil der er med publikum hver aften. Og så selvfølgelig hele udfordringen med at holde revyen opdateret og aktuel hele sæsonen igennem. Man ved jo aldrig, hvad der sker i verden.

Anne Herdorf: Erfaren revykunstner, der spiller hos os for første gang. Vinder af Melodi Grand Prix med ”En lille melodi” og vinder af Årets Dirch-prisen for hendes revypræstationer. Anne har altid ønsket af spille revy i Rottefælden. Revy kan få folk til at grine og græde og reflektere. Alt sammen på en enkelt aften.

Camille Rommedahl: Rottefælden 2017’s anden debutant. Camille elsker sit arbejde og knokler igennem de lange prøveperioder med fuld energi. Hun har det godt med ikke altid at vide, hvor og hvornår det næste job kommer, da det giver hende muligheden for hele tiden at udvikle sig som skuespiller.

Kim Brandt: Med i Rottefælden for 2. gang. Kim kan det hele, vil det hele, og har gjort næsten omtrent det hele. I Rottefælden skal han ikke bare stå på scenen, men vil også stå for koreografien. Han elsker at synge, og det hele leveres med charme, selvtillid og lun jysk humor.

Kapelmester Jens Krøyer: Jens er manden bag de melodier vi nynner, når vi går hjem fra revyen. Sammen med sine trofaste musikanter, Ole Caspersen og Guy Moscoso, leverer han selvsikkert musikken hver aften.

Carsten Friis: Instruerer for første gang Rottefælden! Carsten har fået prisen som Årets Fynbo. Han er en mester i formidling, der tror på at hårdt arbejde, lyst og energi er vejen til succes. Han glæder sig til igennem revyen at kunne fortælle en masse gode historier.

Sæsonen 2017 er den 134. revysæson i Danmarks ældste og smukkest beliggende sommerrevy.

Med venlig hilsen
Rottefælden

Nyhedsbrev 15. september

danartist

Tak for en skøn sæson i Rottefælden!

Vi vil gerne sige tak til alle jer, der besøgte Rottefælderevyen i 2016, og vi glæder os til at se jer igen til næste sæson.


Rottefælden er på DR2: Husk at se med.

På lørdag den 17.september har DR2 revytema på programmet. I den anledning besøgte de vores revy i Svendborg for at få et kik bag om kulisserne i de sidste hektiske dage inden premieren i juni. Programmet begynder kl. 21.25


Rottefælden 2017

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge næste års revy, og vi skal nok holde jer opdateret undervejs via vores nyhedsbrev, og som altid på vores hjemmeside og på facebook.


Billetsalgsstart 2017 og forudbestillinger:

Til alle jer, der har forudbestilt billetter til Rottefælderevyen 2017: Bare rolig! Vi har ikke glemt jer. 🙂 Vi er i øjeblikket i fuld gang med at få alle bestillingerne skrevet ind i vores system.

Når vi nærmer os billetsalgsstart vil I høre fra os. Jer, der har forudbestilt pladser vil få besked i slutningen af oktober. Det offentlige billetsalg starter i november.


Rottefælderevyen er kommet på Twitter

Vi er nu også at finde på Twitter. I skal bare søge på “Rottefælden”, så skal I nok finde os.
I kan selvfølgelig som altid finde os på vores hjemmeside, rottefælden.dk, og på vores facebookside.

Vi ønsker jer alle en dejlig september.
Med venlig hilsen
Rottefælden

Pressemeddelelse 16. august

PRESSEMEDDELELSE 16.08.16

 

Jens Krøyer blev Årets Revykomponist ved Revyernes Revy 2016!

Smilene var brede, og klapsalverne mange, da Jens Krøyer fra Rottefælden blev kåret til Årets Revykomponist ved Revyernes Revy, søndag den 14 august i cirkusteltet på Bakken.

”Hele holdet er bare så glade og stolte”, siger revydirektør Pia Ullehus smilende, og fortsætter:

”Det har givet os alle sammen lige det der ekstra energi-boost til de sidste forestillinger”.

Rottefælde revyen 2016 er en publikum- og anmeldersucces, og det har kunnet mærkes på alle de glade gæster der har besøgt Rottefælden.

”Vi har billetter til salg for kunder den 19. og 20. august”, fortæller Pia.

Rottefælden kan kontaktes på telefon 62 21 07 63 eller på mail@danartist.dk. 

Pressemeddelelse juni 2016

EKSTRA forestillinger i Rottefælden.

Solen skinner over Rottefælderevyen i Svendborg, og revy-direktør Pia Ullehus har det store smil fremme.

Anmeldere og gæster er rørende enige. ”Revyen er en publikums- og anmeldersucces!”, siger Pia Ullehus
glad. ”Anmeldelserne har været helt fantastiske, og det bedste af det hele er vores begejstrede publikum.”

De gode nyheder har spredt sig rundt i landet, og telefonerne i Rottefældens billetkontor kimer dagen
igennem med folk, der vil købe billetter. Også på Rottefældens hjemmeside og på de andre billetsalgssteder
kører billetsalget derudad.

”Vi vil så gerne gøre alle glade, så derfor sætter vi nu ekstra forestillinger på plakaten”, siger Pia Ullehus.
”Så mange som muligt skal da have muligheden for at se vores Rottefælderevy”, fortsætter hun. Hun
udelukker da heller ikke, at der kan komme flere forestillinger endnu. ”Nu må vi se”, siger hun og smiler.

De ekstra forestillinger er:
Søndag den 24. juli kl. 14.00
Søndag den 31. juli kl. 14.00
Søndag den 7. august kl. 20.00
Lørdag den 13. august kl. 14.00

Rottefælderevyen spiller frem til og med den 20. august.

På scenen i år er Jan Schou, Ann Hjort, Pelle Emil Hebsgaard og Christine Astrid Nielsen.

Musikken leveres af Jens Krøyer, Ole Caspersen og Guy Moscoso.

For yderligere oplysninger se Rottefældens hjemmeside, www.rottefælden.dk.

Pressemeddelelse 30.10.2015

Revydirektør Pia Ullehus præsenterer: Holdet i Rottefælden 2016!

Mandag den 2. november åbner billetsalget for Rottefælderevyens sæson nr. 133! Det nye hold blev præsenteret på
Restaurant Ærø i Svendborg for få dage siden, og det er et dynamisk og festligt hold Pia Ullehus har engageret til
næste sommer i Rottefælden.

Jan Schou: Jan lyser hele Rottefælden op så snart han træder ind af døren med sit varme smil og sin evige optimisme.
Han kan levere alt fra en revy-scene: Lige fra det hylende skægge, over det lidt lumre, til det bidende sarkastiske og
det klogt eftertænksomme. Og vi elsker ham for det!

Ann Hjort: Ann kom, så og sejrede i Rottefælden 2015, og i 2016 er hun med på holdet igen. Med sin varme, charme
og karisma er vi slet ikke i tvivl om, at hun også nok tager alle stikkene hjem denne gang.

Pelle Emil Hebsgaard: En ung mand med kæmpe talent og fart på karrieren. Det er første gang Pelle spiller revy i
Rottefælden, men revy-debutant, det er han ikke. Pelle har også medvirket i flere store musicals, så synge, det kan
han!

Christine Astrid Nielsen: Ligesom Pelle er det hendes første revysæson i Rottefælden, og vi er begejstrede for at have
hende med. Skuespil, sang og dans … Christine Astrid kan det hele! Derfor er hun ikke bare med på scenen, hun er
også ansvarlig for koreografien.

Jens Krøyer: Vores kapelmester. Jens har et kæmpe talent og elsker sit fag, og det er der ingen der kan være i tvivl om,
når musikken spiller hver aften i Rottefælden.

Michel Castenholt: Michel instruerede revyen i 2015, og i 2016 bliver det også ham, der skal sætte skik på løjerne og
prikken over i’et. Vi er glade for at arbejde sammen med ham igen.

Musikere: Guy Moscoso og Ole Caspersen.

Med sådan et hold kan Rottefældens mange gæster se frem til en stor oplevelse, når Rottefælderevyen stiller skarpt
på dagligdagens Danmark og danskerne, lige fra kendte og kongelige til hr. og fru Hansen henne om hjørnet. Kort sagt:
Dig, mig, os selv og hinanden.

Rottefælden 2016 spiller fra den 2. juni til og med den 20. august 2016.

Billetsalget begynder på mandag den 2. november.

Billetter kan købes på www.rottefælden.dk, eller på et vores billetsalgssteder: Danbillet i Odense, Visit Svendborg, og
Fyns Amts Avis i Svendborg.

Du kan finde yderligere materiale på hjemmesiden www.rottefælden.dk. Hjemmesiden åbner senere i dag d. 30/10.
For yderligere spørgsmål er du også velkommen til at kontakte Pia Ullehus på mail: mail@danartist.dk eller på telefon:
20 22 82 14.

Med venlig hilsen
Danartist ApS/Rottefælden

Download pressemeddelelsen her