Glædelig jul fra alle os i Rottefælden!

Glædelig jul fra alle os i Rottefælden!

Nu stråler julelysene i gaderne, og freden er … så småt … ved at sænke sig over os alle.

Rottefælderevyen i år var en stor publikums- og anmeldersucces og vi er så glade for alle de roser og positive kommentarer vi fik undervejs.

Billetter til Rottefælden er den bedste julegave!

Vores billetsalg til Rottefælden 2017 ER i fuld gang, og en billet til revyen er en perfekt julegave.

På vores hjemmeside rottefælden.dk er vores billetsalg ALTID åbent, så I behøver slet ikke bevæge Jer ud i juletrængslen. I kan nemt købe billetter eller gavekort til billetter via computer, tablet eller smartphone. I 2017 har vi forlænget spilleperioden, så vi spiller en uge EKSTRA!

Holdet på scenen næste år er Jan Schou, Anne Herdorf, Camille Rommedahl og Kim Brandt.

Vi går også på juleferie.

Rottefældens kontor holder juleferie fra og med fredag den 23. december. Vi er tilbage igen mandag den 2. januar. I er altid velkomne til at lægge en besked på vores telefonsvarer på 66 14 09 14 eller skrive til os på mail@danartist.dk. Begge bliver tjekket løbende.

Fra alle os til alle jer!

Til slut vil vi ønske jer alle en glædelig jul og et rigtigt godt nytår.

Vi glæder os til at se jer i året der kommer.

De bedste julehilsner
Holdet 2017
Pia Ullehus
Direktør
Rottefælden

PRESSEMEDDELELSE 4. november 2016

Rottefælden 2017: Revyen på Fyn er solen bag skyen!

Så spiller klaveret igen i Rottefælden! Vi er helt oppe på tangenterne.

Der var masser af brede grin og ægte hygge hele vejen rundt, da Pia Ullehus præsenterede sit nye revyhold i Svendborg, og samtidig skød billetsalget til næste sæson i gang. Den fynske verdenspresse var valfartet til Restaurant Ærø for at være ”først på pletten” til at møde stjernerne bag Rottefælderevyen 2017.

Holdet består af:

Jan Schou: For 19. gang spiller og kreativ leder i Rottefælderevyen. Revy er en sjov og vidunderlig genre, synes Jan, og han elsker den intensitet og samspil der er med publikum hver aften. Og så selvfølgelig hele udfordringen med at holde revyen opdateret og aktuel hele sæsonen igennem. Man ved jo aldrig, hvad der sker i verden.

Anne Herdorf: Erfaren revykunstner, der spiller hos os for første gang. Vinder af Melodi Grand Prix med ”En lille melodi” og vinder af Årets Dirch-prisen for hendes revypræstationer. Anne har altid ønsket af spille revy i Rottefælden. Revy kan få folk til at grine og græde og reflektere. Alt sammen på en enkelt aften.

Camille Rommedahl: Rottefælden 2017’s anden debutant. Camille elsker sit arbejde og knokler igennem de lange prøveperioder med fuld energi. Hun har det godt med ikke altid at vide, hvor og hvornår det næste job kommer, da det giver hende muligheden for hele tiden at udvikle sig som skuespiller.

Kim Brandt: Med i Rottefælden for 2. gang. Kim kan det hele, vil det hele, og har gjort næsten omtrent det hele. I Rottefælden skal han ikke bare stå på scenen, men vil også stå for koreografien. Han elsker at synge, og det hele leveres med charme, selvtillid og lun jysk humor.

Kapelmester Jens Krøyer: Jens er manden bag de melodier vi nynner, når vi går hjem fra revyen. Sammen med sine trofaste musikanter, Ole Caspersen og Guy Moscoso, leverer han selvsikkert musikken hver aften.

Carsten Friis: Instruerer for første gang Rottefælden! Carsten har fået prisen som Årets Fynbo. Han er en mester i formidling, der tror på at hårdt arbejde, lyst og energi er vejen til succes. Han glæder sig til igennem revyen at kunne fortælle en masse gode historier.

Sæsonen 2017 er den 134. revysæson i Danmarks ældste og smukkest beliggende sommerrevy.

Med venlig hilsen
Rottefælden

Nyhedsbrev 15. september

danartist

Tak for en skøn sæson i Rottefælden!

Vi vil gerne sige tak til alle jer, der besøgte Rottefælderevyen i 2016, og vi glæder os til at se jer igen til næste sæson.


Rottefælden er på DR2: Husk at se med.

På lørdag den 17.september har DR2 revytema på programmet. I den anledning besøgte de vores revy i Svendborg for at få et kik bag om kulisserne i de sidste hektiske dage inden premieren i juni. Programmet begynder kl. 21.25


Rottefælden 2017

Vi er allerede i fuld gang med at planlægge næste års revy, og vi skal nok holde jer opdateret undervejs via vores nyhedsbrev, og som altid på vores hjemmeside og på facebook.


Billetsalgsstart 2017 og forudbestillinger:

Til alle jer, der har forudbestilt billetter til Rottefælderevyen 2017: Bare rolig! Vi har ikke glemt jer. 🙂 Vi er i øjeblikket i fuld gang med at få alle bestillingerne skrevet ind i vores system.

Når vi nærmer os billetsalgsstart vil I høre fra os. Jer, der har forudbestilt pladser vil få besked i slutningen af oktober. Det offentlige billetsalg starter i november.


Rottefælderevyen er kommet på Twitter

Vi er nu også at finde på Twitter. I skal bare søge på “Rottefælden”, så skal I nok finde os.
I kan selvfølgelig som altid finde os på vores hjemmeside, rottefælden.dk, og på vores facebookside.

Vi ønsker jer alle en dejlig september.
Med venlig hilsen
Rottefælden

Pressemeddelelse 16. august

PRESSEMEDDELELSE 16.08.16

 

Jens Krøyer blev Årets Revykomponist ved Revyernes Revy 2016!

Smilene var brede, og klapsalverne mange, da Jens Krøyer fra Rottefælden blev kåret til Årets Revykomponist ved Revyernes Revy, søndag den 14 august i cirkusteltet på Bakken.

”Hele holdet er bare så glade og stolte”, siger revydirektør Pia Ullehus smilende, og fortsætter:

”Det har givet os alle sammen lige det der ekstra energi-boost til de sidste forestillinger”.

Rottefælde revyen 2016 er en publikum- og anmeldersucces, og det har kunnet mærkes på alle de glade gæster der har besøgt Rottefælden.

”Vi har billetter til salg for kunder den 19. og 20. august”, fortæller Pia.

Rottefælden kan kontaktes på telefon 62 21 07 63 eller på mail@danartist.dk. 

Jens Krøyer er nomineret til Årets Revykomponist

Rottefældens dygtige kapelmester Jens Krøyer er nomineret til titlen som Årets Revykomponist ved Revyernes Revy, der afholdes søndag den 14. august i Cirkusrevyen på Bakken.

Vi ønsker Jens stort tillykke med den flotte nominering, og vi holder alle fingre krydsede til spændingen bliver udløst til det store show.

Alle I derude må også godt krydse fingre 🙂

Vi ses i Rottefælden!

 

Der er stadigvæk billetter at få til Rottefælden!

Så er vi halvvejs i dette års revy-sæson og vi er meget glade for alle de positive tilkendegivelser og alt den ros vi har fået fra vores gæster.

Vi spiller frem til og med den 20. august, og der er stadigvæk billetter at få. I kan som altid købe billetter her på hjemmesiden.  Her kan I se alle vores spilledage. Vi har forestillinger både om aftenen og om eftermiddagen. I kan også kontakte os på telefon 66 14 09 14/62 21 07 63 eller på mail@danartist.dk.

Besøg os i Rottefælden. For som vi siger: Rottefælderevyen er solen bag skyen på Fyn!

Husk at forudbestille jeres billetter til Rottefælderevyen 2017!

Her på siden har vi lagt vores forudbestillingskort til næste sæson. Gå ind på forsiden og rul ned med musen til I kommer til ”Billetbestilling til 2017”. Det kan I nemt og hurtigt downloade og printe kortet ud. Så skal I bare udfylde kortet og sende det til os. I kan enten sende det med brevpost til adressen på kortet, eller scanne kortet og sende det til mail@danartist.dk.

Forudbestillingerne kører efter først-til-mølle-princippet, så jo hurtigere I giver os besked, desto bedre. Vi tager forbehold for flere bestillinger til samme bord på samme dag.

I vil så høre fra os når vi nærmer os billetsalgsstart.

Tak for jeres støtte til Team Rynkeby og Børne Cancer Fonden.

Rottefælden har her i juli solgt lodder for Team Rynkeby Odense. Pengene fra salget går til at støtte kræftramte børn og deres familier. Her i Rottefælden er vi stolte af at  kunne sige, at vi har fået alle vores tildelte lodder solgt! Vi takker for jeres støtte og opbakning i den gode sags tjeneste.

Vi ses i Rottefælden!

 

 

Pressemeddelelse juni 2016

EKSTRA forestillinger i Rottefælden.

Solen skinner over Rottefælderevyen i Svendborg, og revy-direktør Pia Ullehus har det store smil fremme.

Anmeldere og gæster er rørende enige. ”Revyen er en publikums- og anmeldersucces!”, siger Pia Ullehus
glad. ”Anmeldelserne har været helt fantastiske, og det bedste af det hele er vores begejstrede publikum.”

De gode nyheder har spredt sig rundt i landet, og telefonerne i Rottefældens billetkontor kimer dagen
igennem med folk, der vil købe billetter. Også på Rottefældens hjemmeside og på de andre billetsalgssteder
kører billetsalget derudad.

”Vi vil så gerne gøre alle glade, så derfor sætter vi nu ekstra forestillinger på plakaten”, siger Pia Ullehus.
”Så mange som muligt skal da have muligheden for at se vores Rottefælderevy”, fortsætter hun. Hun
udelukker da heller ikke, at der kan komme flere forestillinger endnu. ”Nu må vi se”, siger hun og smiler.

De ekstra forestillinger er:
Søndag den 24. juli kl. 14.00
Søndag den 31. juli kl. 14.00
Søndag den 7. august kl. 20.00
Lørdag den 13. august kl. 14.00

Rottefælderevyen spiller frem til og med den 20. august.

På scenen i år er Jan Schou, Ann Hjort, Pelle Emil Hebsgaard og Christine Astrid Nielsen.

Musikken leveres af Jens Krøyer, Ole Caspersen og Guy Moscoso.

For yderligere oplysninger se Rottefældens hjemmeside, www.rottefælden.dk.

4 ekstra forestillinger i Rottefælden!

Vores revy i år er en anmelder- og publikumssucces! Anmeldelserne har været fyldte af roser og stjerner, og vores publikum er meget begejstrede. Det er vi SÅ glade for.

Der er også godt gang i billetsalget, og det i en sådan grad, at vi nu sætter 4 ekstra forestillinger på plakaten. Det er:

Søndag den 24. juli kl. 14.00

Søndag den 31. juli kl. 14.00

Søndag den 7. august kl. 20.00

Lørdag den 13. august kl. 14.00

I kan altid her på hjemmesiden se vores spilledage og købe billetter.

Vi glæder os til at se jer i Rottefælden!

Så er det lige før det sker!

Om en uge starter prøverne til revyen, og vi er vildt spændte. I første omgang øves der i København, inden vi alle mødes i Svendborg.

Vi flytter ind i Rottefældehuset den 1. maj, og derfor er der lige nu travlt over hele linjen. Derfor udvider vi vores telefontider fra i dag, mandag den 18. april.

Vores nye telefontider er:

Mandag til torsdag fra 9.30 til 15.30 og fredag fra 9.30 til 14.30.

Uden for telefontiden kan I indtale en besked på vores telefonsvarer på 66 14 09 14, og I kan selvfølgelig altid sende os en mail på mail@danartist.dk.

Og husk: Vores billetsalg har ALTID åbent her på hjemmesiden!

 

Rottefælden ønsker alle en god påske!

Påsken er over os og forårssolen skinner.

Vi holder lukket fra og med i dag den 23. marts, og åbner igen tirsdag den 29. marts kl. 9.30.

Ønsker I at købe billetter til Rottefælderevyen, kan I købe dem her på hjemmesiden.

Vi tjekker løbende mails og telefonsvarer i løbet af ferien, så har I spørgsmål om billetkøb eller andre henvendelser, kan vi kontaktes på telefon 66 14 09 14 eller på mail@danartist.dk. Så vender vi tilbage så snart vi kan.

De bedste forårshilsner

Rottefælden